lørdag den 12. november 2016

Smuk morgen og uventet visit


Det var det mest vidunderlige vejr at vågne op til her til morgen. Solskin & rimfrost er den smukkeste kombination der findes rent vejrmæssigt. Solens stråler glitrer i frostkrystallerne, så planter og diverse espalier & buer, ligesom får en lysende hvid kontur, og synet forvandles til det rene Eventyr:









Vinteren har heldigvis sine lyse sider! :)


Forleden da jeg gik hen mod stuedøren, for lige at nyde synet af farverne i haven, så jeg en meget stor mørk skygge bevæge sig over terrassens gennemsigtige plastictag. Jeg bøjede mig ned/frem for bedre at kunne se, og i næste nu kom en fiskehejre glidende gennem luften og satte sig på en af havens rosenbuer!


Den sad en stund og kiggede ned på vandhullet lige bag buen, som om den vurderede om det var værd at prøve fiskelykken deri... (der er ingen fisk i)


Luna lå og sov lige foran glasdøren, så jeg måtte stå foroverbøjet med kameraet så langt frem mod ruden som muligt, men billederne er desværre ikke blevet helt skarpe:


Men det var en spændende oplevelse! Lige så heldig jeg var med at opdage den, ligeså uheldig var jeg da den fløj igen, jeg skulle nemlig lige rette ryggen lidt op, og nettop da satte den afsted igen, så jeg fik desværre ingen billeder af det kæmpestore vingefang... men nøøøj hvor så min have lille ud under dens brede vinger :-D 


Rigtig dejlig Week-end!

søndag den 30. oktober 2016

Ubegribelig smukt!

Det er indtrykket af skoven, som den står lige nu! Det er helt utrolig smukt derude!
Jeg er rigtig glad for at jeg fik kameraet opladet og medbragt på dagens skovtur i høj Oktobersol, og jeg bliver bare nødt til at dele det med jer, denne gang helt uden ord:







1. November: Tusind Tak for jeres hilsner! :)

Jo da Lisbeth, jeg nyder da at besøge jeres blogge, stort set dagligt! Synd med din Mme Alfred, men jeg kan egentlig godt forestille mig at en så stor rose kan have svært ved at holde til så meget blæst som I jo må have så tæt ved vandet, på en ø. Virkelig ærgeligt, men den skal nok komme op og knejse med nakken igen! :)
Jeg måtte desværre også save stammen af min Mme. Alfred i sommers, den havde fået meget lyst gulligt løv fra alle grene over en vis højde, hvor løvet fra grene nede i bunden var helt normale. Det er jo svært at se på sådan en gammel barket stamme, om der er stængelsyge i den, men jeg turde ikke tage risikoen at det bredte sig helt ned i roden.
Ja, haver er jo altid i forandring, både af gode såvel som af dårlige årsager!

Tak Anette for at vise din vinplante og fortælle navnet: Vitis Rembrandt! :)
Der stod nemlig sådan en op ad muren hvor jeg satte et vægdrivhus, da jeg flyttede ind. Jeg anede jo ikke hvad sort det var, men jeg har lavet nogle stiklinger af den fordi den er så smuk. Se blot her:



Du kan se hele billedserien jeg lavede i et indlæg her: Et syn for Guder!
Jeg er rigtig glad for at kende vinplantens navn! :)

...og Linda, hold da op hvor du fik mig fristet af din beskrivelse af Princess Alexandra of Kent! Austin skriver også at duften har vundet en pris, og også at den er ideel til krukke, så måske jeg alligevel kan få plads til den, den lyder bare Wow! :)


I søndags havde jeg ikke rigtig tid til et indlæg, men jeg syntes at der er en særlig her & nu glæde over billeder som er taget samme dag. Der er dog også nogle andre billeder fra dagen, som jeg gerne ville vise.

Blot 500 m. fra mit hjem, ligger der en åben engdal i skoven, hvor Skov- og Naturstyrelsen har afdeling i en smuk gammel bygning:


Allerede på vejen ud af skoven bliver man overvældet af hvor smukt her er, en virkelig idyllisk plet, som kunne være hvor som helst i et af Danmarks smukkeste landlige egne:

Udsigten over søen, er hvis man kigger til venstre henne hvor vejen svinger.


På forårs- og sommeraftener, er her særlig smukt når aften solstriben leger i piletræernes lyse løv. Det er et helt magisk syn, lige når man er kommet ud fra skovens mørke.

Men udover den åbenlyse skønhed, elsker jeg denne plet, fordi området og det gule stråtækte husmandssted i baggrunden, er som en tro kopi af mine forældres lille 3 længede gård ved Vejle fjord. Synet sætter mange varme minder igang, om Jul og dejlige sommer weekender, mens mine forældre stadig levede.

Min far var inkarneret havemenneske, og min mor holdt meget af blomster, så min bror og jeg er glade for at det var en gartner som købte gården. I dag er det tilhørende jord en vin plantage, så gården bliver drevet videre i den bedste ånd.

Tænk engang hvor heldig jeg er, at have dette sted så tæt på mit hjem, som vækker så mange glade følelser. :)

Til slut vil jeg lige vise farverne i løvet på en syren i krukke ved hoveddøren. Jeg har flere krukker med syren deromme, for området er asfalteret, men det er kun den på billedet som fik disse smukke farver:



I en stor del af Oktober blev man mødt af dette vidunderlige farvespil, når man kiggede ud af hoveddøren.


Tak for besøget!:)

onsdag den 5. oktober 2016

De skønneste ting...

...kan vel ikke siges for tit... eller vises for tit... så selvom jeg har sagt og vist tidligere, at jeg elsker synet af drueklaser... så sker der altså det, når druens grønne farve pludselig er drejet over i de gyldne toner... og solens stråler rammer klaserne på den helt rigtige måde...at der opstår et magisk smukt farvespil, som altid rammer mig lige i hjertet og jeg føler mig så rig og lykkelig... at jeg bliver nødt til at prise synet endnu engang...


Den grønne drue i drivhuset er ikke særlig stor, men den modner rigtig fint herinde

Under taget på terrassen, vokser til gengæld en 6 m. lang grøn drue, som sammen med en Wisteria giver tiltrængt skygge over terrassen. På trods af de to klatreplanter bliver her nemt 25 grader på alm. kølige sommerdage med glidende skyer, og på varme dage er her mellem 30 og 40 grader (i skyggen)


På trods af varmen, er det ikke altid at denne drue modner, men i år har den lune September givet smukke modne drueklaser over terrassen, det er et skønt syn og en smuk pendant til forårets blomstrende blåregn


Her gentager jeg altså mig selv igen... Men, efter en helt almindelig (omend tidlig) remontering, satte Alan Titchmarsh lange årsskud med masser af knopper, som jeg tvivlede lidt på kunne nå at blomstre, men i den sidste uge af September så den største gren således ud:


Kæmpestore perfekte blomster og en masse flotte knopper. Jeg har fulgt blomstringen med et par dages mellemrum:



Herunder er det en af de mindre grene som sprang ud:



Den store gren igen, taget d. 4 Oktober. Herunder er det den store gren set fra siden i regnvejr, hvor jeg var noget bekymret for om den knækkede (den er opbundet halvejs nede på grenen) Heldigvis var det kun en enkelt knop som brækkede. Jeg elsker altså bare den her rose! :)


Efter bygen som var lige på kanten af solregn, glinsede det hele så smukt i solen:


Her er det særlig den smukke diamantgræs (Calamagrostis brachytrica) jeg gerne vil vise. Læg mærke til herunder, hvor yndefuldt aksene hænger når de er tynget af dug:


Set tæt på, kan man godt forstå at den kaldes Diamantgræs:




Jeg plantede den sidste efterår, og har virkelig nydt hvordan solens stråler spillede i aksene:



På espalieret i højre side kan man lige ane en blå/lilla blomstret slyngplante. Det er en klatrende stormhat (Aconitum volubile) som jeg ligeledes plantede sidste efterår. Mage til graciøs vækst skal man lede længe efter!:





Den har blomstret en måned nu, og ser ikke ud til at have tænkt sig at stoppe foreløbig.
Det var lidt af det som jeg har glædet mig mest over her i sensommeren, og som vist har potentiale til at glæde et godt stykke ind i efteråret med! :)

Jeg ønsker jer alle et rigtig dejligt og smukt efterår! :)


Tusind Tak for jeres hilsner! :)

Som I kan se på 4. kommentar fra Simon, er der i øjeblikket en åben blomster foto konkurrence om årstiden her før vinter: FlowerAwards 2016
Du kan sagtens nå at deltage med et foto, og du kan stemme på flere billeder hver dag frem til d. 11/11

Jeg deltager med billedet herunder af den yndige Austin rose: Queen of Sweden på en kold og fugtig September morgen:


lørdag den 27. august 2016

Hvem er William Shakespear?

Da jeg overtog denne have, stod der en række røde roser langs den ene hæk fra bunden af haven, op mod huset. Kun nogle få trivedes, og de som stod nede i skyggen ved æbletræerne, var mere døde end levende, så dem flyttede jeg til en mere solrig plads.
En af dem havde stadig salgslabel med navnet: William Shakespear 2000. Den blev plantet sammen med en anden rose med identiske blomster. De kom sig fint efter at have fået en varm, solrig vokseplads, og ses herunder i 2014:


I efteråret 2014 fik jeg jo den ide at centrere havestien så den kom til at gå midt gennem bedet. Roserne blev flyttet over på den anden side af lavendelhækken, hvor stien plejede at ligge. Heldigvis kom de sig hurtigt over den flytning, og ses her i 2015:


I 2014 blomstrede de for første gang rigtig flot, og jeg tog flere nærbilleder af dem. Det var under forskellige lysforhold og jeg troede det var grunden til at roserne varierede i farve. De var overvejende mørkerøde/bordeaux som den 1. herunder, men ind imellem var der nogle med mere violette toner:






I hele 2015 og indtil sensommerfloret her i 2016. har jeg slet ikke fået taget billeder af dem, men her i August, har jeg opdaget at blomsterne er lidt forskellige på de to roser som er plantet sammen. Den ene er tydeligt mere violet tonet (blomsterne højest oppe på billedet herunder) hvor den forreste er mørk bordeaux (mørkere end billedet) med røde og sortviolette nuancer:


Den forreste røde ses herunder. Den er mørkrød i udspring, men de yderste rækker kronblade bliver hurtigt sortviolette på oversiden (meget mørkere end billedet viser) mens midten af blomsten går fra dyb rød til bordeaux. Det er den kraftigste af planterne og de fleste blomster, har i tidens løb set ud som den:


Den bageste på billedet, ses her. Den er tydeligt mere ensfarvet violet og som helhed lidt lysere. Dens skålformede blomster er finere i formen og lidt mere elegante:


Herunder viser jeg nogle flere af den violette type. Selvom det er den røde variant som har blomstret mest, så kan man se på billederne fra 2014 højere oppe, at der er nogle som ligner denne violette type. Jeg er efterhånden ret sikker på at det er to forskellige roser som jeg har plantet sammen:






Alle fotografierne viser roserne lysere end de ser ud i virkeligheden, og den røde variant ser ikke så kras røde ud som billederne viser, men de er tydeligt rød/bordeaux i forhold til den violette type herover. De røde virker iøvrigt lidt løsere i formen, med knap så finskåret yderkant.:





Det store spørgsmål er nu.... hvilken af dem er William Shakespear 2000? Efter de blev flyttet kan jeg slet ikke huske hvem der havde navnelabel på. Måske rosen bare kan varierer så meget i blomsten/farven?

Det næste store spørgsmål... hvilken sort kan den anden rose tænkes at være?

Jeg ville blive så glad for at høre jeres bud, for måske en af jer netop har sådan en rose i haven, og straks kan genkende den. Jeg kan altså så godt lide at være "på fornavn" med mine roser! :)

Jeg ønsker jer en dejlig week-end!



Tak Lisbeth, for de fine billeder af William Shakespear, hvor farven ser ud som i virkeligheden :)
Det er præcis sådan at den, jeg kalder den røde, ser ud i virkeligheden. Fantastisk at dit kamera kan fange farven så fint! Du kan se Lisbeth´s billeder: Her
Den anden er slet ikke så mørk, men det kan jo være et tilfælde pga. vejr eller andet. Fremover vil jeg holde grundig øje med blomsterne på de to planter, for det har jeg slet ikke gjort tidligere.

Tusind Tak for alle jeres gode råd og ideer, det er så sandt at der er mange ting at se efter hvis man vil bestemme om to roser er forskellig sort. Grenene er faktisk lidt forskellige, men det kan skyldes at den lilla kun har to unge lige skud, hvor den "røde" har ældre og mere krogede og forgrenede stængler. Det bliver spændende at holde øje med dem, og jeg skal nok melde ud om resultatet! :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...